Volapyks vilkårligheder.

((p.s. jeg har travlt, så jeg har ikke læst korrektur: ,,,,,,,,)

Som vanligt stikker jeg en raket i røven på det år jeg skal sige farvel til.

Nu står jeg her foran døren til 2018, parat til at trykke håndtaget ned. Spændt på, hvad der gemmer sig bag døren. Når

Jeg ligger i min seng. Natten har budt på urolig og afbrudt søvn. Et eller andet har rumsteret i mine tanker. Jeg sover ikke, men er heller ikke vågen. Jeg befinder mig på niveauet mellem overflade og underflade. Mellemfasen. Jeg græder og tårerne løber nedad kinderne.

Jeg kæmper for at

Jeg skal skrive om et toilet. Eller ikke om toilettet i sig selv, men der skal indgå et toilet i den tekst jeg skal skrive. Nu tænker måske “Hvorfor fanden vil hun skrive en tekst, hvor toilet indgår?”

Det er såmænd fordi jeg er med i en skrivegruppe, hvor det

I nat stillede urene sig en time tilbage. Du ved … samtidig med, at du stillede havemøblerne ind …

Hvis du kigger ud ad vinduet og opdager at dine havemøbler stadig står udenfor, skal du måske lige overveje om der er noget du har glemt. Du kan selvfølgelig vælge at

Jeg har læst en bog. Med den mundrette titel “Det dér og det dér”.

At jeg har læst en bog er ikke bare en begivenhed, der kan henlægges under kategorien “hverdagsting”. Jeg, ex-læsehesten, læser næsten aldrig mere. Derfor er jeg glad, og på sin vis lettet, når det sker.

Det

Grundtvig mente, at morgenstund har guld i mund. Jeg mener morgenstund har stilhed i mund. Og morgenstund har kaffe i mund.

For at komme Grundtvig bare en lille smule i møde på gulddelen, mener jeg , at morgenstund er guld. Bare i sin egenskab af