En forkert solopgang
Jeg er på besøg hos nogle venner. Vi hygger og snakker som altid. Det er ud på natten, men børnene løber stadig rundt og leger, både indenfor og udenfor.
Jeg kigger ud ad vinduet og mine øjne fanges af en rød farve på himlen. Den smukke, røde farve som kun solen kan lave, når den står op. Jeg når at tænke, at det er alt for tidligt. Solen burde stadig sove nede bag horisonten. Men den frydefulde glæde jeg altid føler, når jeg ser solen stå op, sender min undren tilbage, hvor den kom fra.
Jeg går ud i haven for at nyde den lidt for tidlige solopgang. Den er ret utydelig, men den røde farve er usædvanlig gennemtrængende, tidspunktet taget i betragtning. Resten af himlen er meget mørk, nogle steder næsten sort. Jeg tager billeder og kameraet kompenserer for den manglende lysstyrke.
Nogle af de andre i selskabet kommer ud til mig. De kigger undrende op mod himlen, og taler sammen om den usædvanlige solopgang.
Jeg går indenfor igen, og står i mine egne tanker og betragter det hele på afstand gennem vinduet.
Pludselig flænses natteroen af et gigantisk brag oppe i luften. Vi kigger alle forskrækket op mod himlen, og ser kaskader af tyk, sort røg og store askestykker vælte ned mod os. Den før så smukke himmel mister sin farve. Som en kæmpe pensel, der med et enkelt strøg, ødelægger et smukt maleri.
Selskabet i haven skynder sig ind.
En af mændene fortæller, at det er et F16 fly, der er eksploderet.
Jeg ved ikke, hvorfra han har den information. Eller hvorfor han har den.
Men jeg ved, at det er en surrealistisk oplevelse. En skræmmende oplevelse.
Og jeg er meget lettet, da jeg vågner.