Åbningen af Aarhus 2017
Det er mærkeligt, at det allerede er over en uge siden jeg var med i optoget ved åbningen af Aarhus 2017. Nu er det vist på tide, at jeg får skrevet lidt om oplevelsen. Forvent ikke for meget. Jeg var til fest i weekenden. Det fuckede op i min søvn. Nå ja, og så pensionsmøde i banken i dag. Dét kan da dræne enhver hjernecelle!
Den største beruselse efter åbningen har så småt forladt kroppen, men jeg kan stadig genkalde følelsen og mærker den boble under huden, hvis jeg ser billeder eller optagelser derfra. Jeg så den første optagelse dagen efter, og jeg der måtte lige tørre en tåre eller to væk fra øjenkrogen. Ja ja, jeg lider af aldersbetinget rørstrømskhed, so shoot me!
Åbningen af Aarhus 2017 var et gigantisk show af lyd, lys og et virvar af mennesker. Som deltager i optoget mødte jeg til registrering i Den Rå Hal ved halvfiretiden. Opholdet i hallen var en ret kold fornøjelse, så det var en hel lettelse, da vi endelig kunne bevæge os udenfor og op mod Frederiks Alle to en halv time senere. Der fik vi så til gengæld lov at vente et godt stykke tid, så kulden jog den nyfundne varme ud af kroppen. Ja, den føromtalte rørstrømskhed har også fået følgeskab af kuldskærhed. Eller det passer ikke. Jeg har sgu altid været en frossenpind.
Men så – endelig kunne vi begynde at gå ned mod DOKK1’en.
Turen forbi Rådhusparken var helt fantastisk. Der kunne vi for alvor høre koret og nyde synet af lysshowet. Det var så smukt, så smukt. Jeg var så betaget, at jeg på et tidspunkt helt glemte at bevæge mig fremad, så personen bagved gik op i mig. Undskyld. Det var ikke med vilje. Vi havde endda fået at vide, at vi ikke måtte stoppe op på noget tidspunkt før vi nåede målet. Der fra flere do’s and don’ts pga., at det jo skulle se ordentlig ud, når det hele blev sendt live på TV. Jeg sværger – det var det eneste tidspunkt på hele turen, at jeg ikke fulgte retningslinjerne.
Resten af turen ned til DOKK1’en gik i forholdsvis højt tempo, og jeg mindes den mest som en masse mennesker og en masse lysende både. Og irritation over, at manden foran mig havde valgt at iklæde sig skrigorange termokedeldragt. Det går jo ikke på tv, at han lyser mere op end bådene. Og båden holdt han heller ikke som han skulle, men på en temmelig lemfældig måde. Man skal altså følge retningslinjerne, når man har valgt at deltage. Vi kendte jo præmisserne på forhånd. Åh gud, I må gerne kalde mig Britt-Marie (fra Frederiks Beckmans “Britt-Marie var her”, red.).
Nede ved DOKK1’en stod koret op ad trappen. Det så så fint ud og lød så smukt. Da vi endelig nåede vores mål, var det bare at stå og vente. Det var hammerkoldt derude ved vandet, men der var gang i musikken, film der projekteredes op på bygningerne og fyrværkeri. Det var super flot!
Alt i alt var det en virkelig, virkelig stor oplevelse at at deltage i åbningen af Aarhus 2017. Og jeg ville ønske jeg kunne opleve hele showet live en gang til. Det kommer selvfølgelig ikke til at ske, men i stedet vil jeg glæde mig til en masse kulturelle oplevelse i hele 2017.
Du kan se en video fra åbningen på Aarhus 2017’s officielle youtube kanal.
4 Replies to “Åbningen af Aarhus 2017”
Hold da op! Fedt!! ❤️
Ja, meget! <3
Jeg vil elske at kalde dig Britt-Marie 🙂 Hun er for resten også med i “Min mormor hilser og siger undskyld”. Dog er jeg sikker på at Britt-Marie ikke lider af aldersbetinget rørstrømskhed (fedt udtryk i øvrigt, som jeg straks tager til mig) – hun får højst lidt støv i øjet 🙂
Knus, Lene
PS: René var også helt høj da han kom hjem efter optoget.
Hej Lene
Jeg købte Min mormor hilser og siger undskyld, men har vist lånt den ud. Jeg kan ikke huske til hvem, så det er spændende om jeg får den læst en dag 😀
Undskyldningen “aldersbetinget” kan bruges i rigtig mange sammenhænge. Jeg har tænkt mig at bruge den i flæng.
Knus Eva
P.S. Var han også forfrossen?