Morgenen i detaljer
Det er svært at beskrive morgenens deltaljer. Det er jo vanvittigt, så mange ting vi gør. Mange bevægelser, tanker og rutiner.
Jeg vågner. Åbner øjnene, der føles meget tunge.
Tjekker uret på mobilen. Den er 6.06. Senere end jeg plejer at vågne, men er stadig træt.
Kan ikke overskue at stå op. Lukker øjnene igen. Glider ind og ud af søvnen. Trækkes ned under overfladen. Suges op over overfladen igen. Under overfladen. Over underfladen. Fladen under og over. Skubbes til sidst helt ud af søvnen. Åbner øjnene igen, der stadig føles tunge, men dog skrumpet fra mellemvægt til letvægt. Tjekker igen uret på mobilen. Den er 7.07. Uha, jeg må hellere stå op. Sætter mig op, svinger benene ud over sengekanten. Rejser mig. Så er jeg stået op.
Jeg går ud på badeværelset gennem køkkenet. Tænder lyset, sætter mig på toilettet og tisser. Rejser mig. Vasker hænder. Ifører mig “de bløde”, der hænger på knagen. Tager en elastik fra bøtten og sætter håret op. Kigger mig ikke i spejlet. Ingen grund til at gøre mig umage.
Jeg går ud i køkkenet. Videre hen til døren ind til stuen. Døren står på klem. Lyset siver ind gennem sprækken. Skubber døren helt op. Nyder et øjeblik at stå midt i lyset. Går hen til elkedlen. Skal lige til at tage den, men ombestemmer mig.
Jeg går ind i soveværelset og hen til vinduet. Trækker mørklægningsgardinet op. Rummet oversvømmes af lys. Åbner vinduet.
Jeg går ud i køkkenet igen og hen til elkedlen. Tager elkedlen og går hen til vasken. Åbner vandhanen og fylder vand i. Går tilbage, sætter elkedlen på plads og tænder for den. Sætter lidt service, der står på bordet, i opvaskemaskinen. Elkedlen brummer.
Jeg går ind i stuen. Tager en papirbunke, der har ligget for længe. Lægger den op på spisebordet. Løfter nogle af papirerne og skimmer bunken igennem.
Jeg går ud i køkkenet igen. Vandet har kogt. Tager krukken med neskaffe i skabet og et krus i skabet ved siden af. Åbner krukken, tager teskeen, der bor sammen med neskaffen i krukken. Hælder 1½ skefuld i kruset, putter teskeen tilbage i krukken og lukker for den. Tager elkedlen og fylder kruset med vand. Sætter elkedlen på plads og løfter kruset.
Jeg går ind i stuen og stiller kruset på spisebordet. Sætter mig på spisestolen med det slidte, grå, muligvis uægte lammeskind. Svinger benene op på en af de andre spisestole med det røde betræk, som min røv, efter flere år med at sidde, har slidt helt ned ved sædets kanter. Tager iPad’en og kører alle rutiner igennem på de sociale medier; tjekker Facebook, Twitter, Instagram. I nævnte rækkefølge, mens jeg tager en slurk af kaffen. Tjekker Facebook, Twitter og Instagram. I nævnte rækkefølge, mens jeg tager en slurk af kaffen. Tjekker Facebook, Twit…, men jeg tager en slur….kaffe. Lægger iPad’en tilbage på bordet. Hiver papirbunken hen til mig. Begynder at sortere side for side. Ud. Gem. Gem. Ud. Ud. Gem. Ud. Drikker en slurk kaffe. Falder over teksterne fra sidste års højskolekursus. Skimmer nogle af teksterne. Guuud ja, hun var der også. Tager iPad’en igen. Drikker en slurk kaffe. Finder hendes side på Facebook. Deler siden på min egen væg og skriver en statusopdatering dertil, skiftevis med at jeg drikker af kaffen. Tjekker Twitter og Instagram. Lægger iPad’en tilbage på bordet. Sorterer videre i papirbunken. Nåååh ja, den tekst skrev jeg også. Sorterer videre. Så er jeg færdig, både med papirbunken og kaffen.
Jeg går ud i køkkenet igen med det tomme krus. Stiller kruset på bordet og tænder for elkedlen. Åbner krukken med neskaffe, tager teskeen og hælder 1½ skefuld neskaffe i kruset. Elkedlen brummer.
Jeg går tilbage i stuen, sætter mig på stolen med lammeskindet. Tager iPad’en og tjekker Facebook, Twitter og Instagram. Elkedlen fortæller brummende, at den er færdig med at koge vandet.
Jeg går ud i køkkenet, tager elkedlen, hælder vand ned i kruset. Sætter elkedlen på plads og løfter kruset.
Jeg går tilbage i stuen, stiller kruset på bordet, sætter mig på stolen med lammeskindet, smækker benene op på stolen med det røde betræk, tager iPad’en på bordet. Tjekker Fac…drikker kaf…
Og herfra min verden går…