Kunsten ikke at blive set

Hej Volapyk
(Åh nej, ikke den kælling nu igen)
Det er længe siden jeg har været her.
(Hun skulle lige vide, hvor glad jeg er for det)
Hvorfor dupper du dig på overlæben.
(Hvor fanden havde hun ellers forestillet sig? På den ene røvballe?)
Hvorfor lader du som om du ikke har bemærket mig?
(Gammelt trick, det falder jeg ikke for)
Det er jo latterligt. Jeg véd du har bemærket mig.
(Det kan hun da umuligt vide. Er sikker på, det stadig bare er et trick)
Du behøver ikke nægte. Jeg kan jo se det på dig.
(Gu’ kan hun da ej. Vel?)
Come on, alle kan se det på dig.
(Alle? Sagde hun alle? Nej, ro på. Det er jo løgn og latin)
De kigger alle sammen på dig. Og din fugtige overlæbe.
(Okay, måske skulle jeg lige diskret tjekke. Ej, stop! Der var jeg sgu lige ved at falde i)
Nu kan de også se det på din pande lige ved hårgrænsen.
(Pis, nu kom jeg til at køre håndryggen henover panden, bare fordi hun nævnte den)
Nu er der nogen, der griner indforstået til hinanden, mens de kigger hen på dig.
(For helvede, nu kom jeg til at vende mig om og kigge)
Nu er der en, der lige har …
JA FOR HELVEDE, JEG HAR SET DIG, DIN SKIDE HEDETUR. OG NU KAN DU GODT SKRIDE IGEN!!!