Digital mobning

Digital mobning

Alt krymper sig i mig, når jeg læser om børn, der udsættes for digital mobning.

Mobning har selvfølgelig altid eksisteret, og er modbydeligt nok i sig selv. Ved digital mobning er der bare dobbelt op. Når skoledagen er slut, er der ikke en dør der kan lukkes.

Digital mobning varer 24/7.

Kig dit barn dybt i øjnene. Forestil dig, at det er dit barn, der udsættes for digital mobning. 24 timer i døgnet. Når dit barn står op om morgenen. Gennem hele skoledagen. Når barnet kommer hjem. Om aftenen inden sengetid. Og det fortsætter om natten. Selvom dit barn sover, forsætter mobningen med at arbejde i underbevidstheden. I mareridtene. Hele møllen starter forfra dagen efter. Bødlerne har frit spil. Hele døgnet. Hverken du eller dit barn har nogen kontrol over dem. Hverken de grimme ord eller bødlerne. Dit barn kan bare lægge øjne, ører og sjæl til, mens selvværdet langsomt, men sikkert flænses op, og danner klumper af arvæv, der aldrig forsvinder. Dit barn får varige mén, som både du og dit barn skal bruge resten af livet på at lære at leve med. Med alle de konsekvenser mobningen får, på alle områder af barnets liv.

Forestil dig nu, at det er DIT barn, der er medvirkende til, at et andet barn trækkes igennem denne mølle.

Forestil dig, hvordan dit barn sidder sammen med en flok venner og skriver grimme ting, og dermed er med til at ødelægge et andet menneskes selvværd for altid. Det mobbede barn husker det, mærker det i kroppen. Også 10 år efter skolen er slut. Og 20 år efter. 30. 40. 50.

Der er ingen udløbsdato!

Hvad gør du for at undgå, at dit barn mobber? Hvad gør du for at dit barn ved, hvordan man gebærder sig på de digitale medier? VED du overhovedet, hvad dit barn foretager sig med de digitale medier? Eller har du for travlt med dine egne til at lægge mærke til det? Tror du, at dit barn hele tiden er den bedste udgave af sig selv, når du ikke er i nærheden? Og hvad gør du egentlig den dag du får at vide, at det ikke er tilfældet, men at dit barn er med til at mobbe? Tør du se det i øjnene og handle, selvom det gør ondt? Eller nægter du at tro på det, enten fordi du er naiv eller fordi alternativet gør for ondt? Den smerte du måtte føle, er intet i forhold til den evige smerteklump det mobbede barn slæber rundt på.

Alle voksne har et ansvar for, at børn og unge ved, hvordan de skal være overfor andre. Men som forælder har DU det allerstørste ansvar. Det er indiskutabelt! Det er dig, der slipper dit barn løs på de digitale medier. Det er dig, der har den primære opdragerrolle. Dit barn – dit ansvar.

Så tag nu for fanden den snak med jeres børn – FØR I lukker dem løs på de digitale medier. Sæt jer ind i digital dannelse. Én snak er ikke nok. Det er en løbende dialog. Hold øje med, hvad dit barn laver online.

Børn er sgu ikke født onde, men deres adfærd kan blive det, hvis I ikke gør jeres forarbejde godt nok. Heldigvis kan I nå at rette op på det, hvis I gør det NU!

DISCLAIMER (indsæt selv tekst om at ikke alle børn….og alt det der….jeg gider ikke høre på det….you had one job…fucking do it!)

 

 

9 Replies to “Digital mobning”

  1. ..”Kids Can bang on pots all day, ..that doesn’t mean they are making Music”.. Citat Seymour Papert.
    Et blandt mange vigtige emner du griber fat i. Det er en nødvendighed at vi får lært vores børn noget etik, moral og dannelse, givet dem nogle værdier som de kan bruge både offline og online.
    De, børn er ikke “digitale indfødt”, hvilket også er det Seymour siger. Derfor skal vi forældre og de voksne der er sammen med børn/unge “vise dem vejen”

    1. Tak for din kommentar.

      Fundamentet, den helt basale forståelse af etik/moral/dannelses, skal bygges af forældrene. Hvad der bygges oven på fundamentet og hvor stabilt murene bliver, afhænger både af, hvor godt fundamentet er og kvaliteten af håndværkernes arbejde.

      Alle voksne – forældre og andre – er en del af håndværkerne. Vi skal alle være med til at bygge oven på. Det har vi altid skullet, og der er jo også gruppedynamikker blandt børn, der kan medvirke til mobning. Nu er der bare en digital verden, der tilføjer en ekstra dimension til hele problematikken. Det er en ny verden for både voksne og børn. Det er her digital dannelse kommer ind i billedet. Det er så sindssyg vigtigt, men jeg tror, at en del ikke helt forstår omfanget og de muligheder, som den digitale verden åbner op for. Og præcis hvor meget den verden kan påvirke andre mennesker.

      Vejen skal vises – for både børnene og de voksne.

  2. God ting at gribe fat i…
    Selv havde jeg ikke fri fra mobningen, da de ringede hjem til mig …. tænk hvis det havde været i vores tid med mobil ectra.
    og ja det bliver i en i mange år efter, og give dybe ar.

    1. Tak for din kommentar, Anette. Der er mange ting at gribe fat i, og den digitale verden gør det endnu mere vanskeligt at komme mobning til livs, tror jeg.
      Jeg er ked af, at du har været udsat for mobning, og jeg håber du har lært at leve med fortiden på bedst mulig vis.

      1. Thja jeg lever, det ikke mobningen der fylder, men den gjorde mig nok sårbar for min voldelig ex… og derfor medvirkende til min ptsd og følgende førtidspension….
        problemet er nogle gange når man tror man kan løse mobning med konflikt håndtering…. det dur ikke når man først er nået der til at det mobning, ofte vil den metode blot blive en del af mobningen og give oplevelsen af at de voksne godkender mobningen af en….

        1. Det lyder som et virkelig hårdt liv, Anette.

          Jeg forestiller mig også, at nogle mobbeofre ikke ønsker, at de voksne skal gøre noget ved det. Fordi det så bliver brugt som endnu en undskyldning for at mobbe.

          Enormt trist.

          1. Det har været hårdt, det bedre nu.
            jo hvis det der gøres for at komme mobningen til livs ikke er tilstrækligt eller gøres forkert (behandle det som en konflikt, mellem ligeværdige parter) så kan det bruges i mobningen.
            andre gange bliver de voksne en del af mobningen, blev de hos mig, pga konflikthåndterings tilgang (som tilmed var dårlig havde det været det rette at gøre)
            Mange tør ikke sige det, andre oplever at når de siger det får de selv skylden.. f.eks.,prøv at intresseret dig lidt mere for x eller være lidt mindre y.

Skriv et svar til Anette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.