Sol er træt og glæder sig til at komme i seng. Den gør sig klar og begynder at gå ned. På vejen ned møder den Måne, der, frisk og udhvilet efter en god dags søvn, er på vej op.

– Godmorgen Måne. Hvor ser du frisk ud!

– Tak skal

Alarmen når som altid kun at udsende et enkelt bip eller to før hun vågner. Hun rækker højre arm ud til siden og presser pegefingeren ned på sengekanten. Alarmen slukker. Hun ligger på ryggen og kigger ud i mørket. Hvis hun bliver liggende for længe, vil alarmen begynde at bippe

Fuglen i dit indre øje flyver ind i din hjerne og forsvinder. Måske, det vides ikke med sikkerhed, slår den følge med sommerfuglene i din mave. Måske flyver den ud af dit venstre næsebor, når du sover. Måske forvilder den sig ned i din tyktarm, hvor den basker forskræmt med

Han går rundt om sig selv i en andens verden. Herfra hans verden går. I ring. Itu. Ihjel. Hvis han går tretten omgange den ene vej og enogtredive den anden, bliver han svimmel og mister balancen. Så falder han hele vejen ned til kineserne. Eller måske bare til jordens indre.

(fiktion – Bjarnes version – læs Hannes version)

Han ligger på ryggen i sengen og overvejer, om han er klar til at stå op. Sådan har han ligget den sidste halve time. Det er slet ikke meningen, han skal være vågen nu, men mobilens ringetone sender

Hun sidder i morgenkåben ved køkkenbordet med en kop kaffe. Hun falder lidt i staver, mens hun betragter den visne potteplante, hun fik af sin mor for et par uger siden.

Hun føler sig sgu også lidt vissen i dag. Faktisk ret vissen. Hun har lige talt med Bjarne i